Servicevilkår
Os & Data FMBA driver Flyttebussen som en del af Theta-projektet. Disse vilkår gælder, når du bruger tjenesten. Sidst opdateret 9. november 2026.
Hvad Flyttebussen er
Flyttebussen hjælper dig og de andre i en Facebook-gruppe eller Messenger-gruppechat med at flytte jeres opslag, kommentarer og beskeder fra Facebook til Theta, en demokratisk platform, som Os & Data også driver. Opslag og kommentarer fra en gruppe samles i en fælles historie med de andre i gruppen. Tjenesten stilles til rådighed gratis.
Din konto og dit ansvar
Du må kun uploade eller overføre data, som du selv har ret til at dele — dvs. din egen Facebook-dataeksport eller dine egne gruppedata og chats overført fra Meta. Du er ansvarlig for at respektere andre deltageres privatliv og for ikke at dele indhold, du ikke har lov til at videregive.
Vores rolle og ansvarsfraskrivelse
Vi gør vores bedste for, at tjenesten virker og for at beskytte dine data, men Flyttebussen leveres "som den er" og uden garanti. Vi er ikke ansvarlige for tab som følge af nedetid, fejl i Facebooks eksport eller manglende data i eksporten.
Data og privatliv
Vi behandler personoplysninger som beskrevet i vores privatlivspolitik. Vi sælger ikke data, og data deles kun med Theta, når du og de øvrige deltagere har sagt ja, samt med vores hosting-/lagerleverandører som databehandlere.
Andres beskeder
Når du flytter en gruppe eller chat, må du kun invitere de personer, der faktisk er med i gruppen eller chatten. Andres opslag, kommentarer og beskeder flyttes først, når de selv har givet samtykke.
Gruppehistorier
Den, der starter en historie, styrer den og kan lukke den eller fjerne medlemmer, men kan ikke se andres opslag, før de selv har sagt ja. Du bidrager kun med dine egne opslag og kommentarer. Filer, der er hentet fra en historie, kan vi ikke kalde tilbage. Metas eksport har endnu ikke id'er, så svar kan blive vist under det forkerte opslag.
Ophør
Du kan til enhver tid bede om at få dine data fjernet (GDPR). Vi kan lukke eller begrænse adgangen til tjenesten, fx ved misbrug eller hvis driften ophører.
Ændringer af vilkårene
Vi kan opdatere disse vilkår. Væsentlige ændringer varsles på tjenesten. Den til enhver tid gældende version findes på denne side.
Lovvalg og værneting
Vilkårene er underlagt dansk ret, og tvister behandles ved de danske domstole.
Sikkerhedshenvendelser
Kontakt
niels@osogdata.dk